Sange

Passer dit indlæg ikke under nogen af de andre kategorier? Så er det nok pjank og pjat!
Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:36

ID: 6495
Bruger: Nikoline Gilså
____________________________________________________________________________________________
Kom Alle Krigere Af Vannadon

Kom alle krigere af Vannadon
Grib jeres sværd til kampen
Ingen skal falde for fjendens hånd
Så slut dig til vores trampen
Vores ryg er rank og sværdet blankt
Det skal smage fjendens blod
Så kom alle krigere af Vannadon
Når vi krigen vandrer mod

Kom frem alle fjender af Vannadon
Kom frem og mød jeres bane
I skal alle falde for vores hånd
Når vi fælder ned jeres fane
For i mister mod og ære når
Vi på vores skjolde slår
Så kom alle fjender af Vannadon
Når vi slaget mod jer slår

Image

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:41

ID: 6496
Bruger: Nikoline Gilså
____________________________________________________________________________________________
sangen Pippin synger i Ringenes Herre tre, men det er jo ikke særlig episk at stå og synge engelsk til et dansk senarie, så derfor har jeg oversat den, og lavet et ekstra vers.. Desværre er der ikke nogle noder til..

Hjem ligger bag:

Hjem ligger bag
Verden forude
Og der er mange stier at tag
Gennem skygge
Til dag bliver nat
Og stjernerne vil lyse mat
Dis og skygge
Sol over sø
Alt skal dø
Alt skal dø

Alt jeg har kær
Ligger jeg bar min ryg
Hvor stjernerne vil vogte trygt
Skjulte stier
Følger jeg ganske sagt
Langsomt ind i mørkets magt
Under bjerget
Høre vildhunden gø
Alt skal dø
Alt skal dø

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:43

ID: 6527
Bruger: Amanda N. Rasmussen
____________________________________________________________________________________________
Hymne til Kaptajn af Kiel
Sang baseret på Kiel-soldaternes jagt på de fæle blå milgmolger, som de overlegent fældede på pladsen ved kroen med folket som vidne. Soldaterne var anført af Kaptajnen, der fældede ikke bare en, men to milmolger! Dette fortjente naturligvis en hyldest. Teksten kan naturligvis ændres, så den passer bedre til Mythodea. Milgmolg kan skiftes ud med drage/fjende/kvinde/eller andre tostavelsesord, og man kan synge Kaptajn af et-eller-andet-andet. xD

Melodi: Sankt Mikaels Hymne
Tekst: Amanda Natalie Rasmussen

Oh ubesejret gudehelt
Kaptajn fra Kiel
Kom os til hjælp
Drag med i felt
Hjælp os at kæmpe
Den milgmolg dæmpe
Kaptajn af Kiel

Den milgmolg er
Så blå og fæl,
Kaptajn af Kiel
Han drejer om
Der på sin hæl
Klar til at kæmpe
Den milgmolg dæmpe
Kaptajn af Kiel

Den Milgmolg har så rødt et hår,
Kaptajn af Kiel
Ser bæstet stange
Med horn som et får
Hjælp os at kæmpe
Den Milgmolg dæmpe
Kaptajn af Kiel

Med halen slår den piskeslag
Kaptajn af Kiel
Den plager os den hele dag!
Hjælp os at kæmpe
Den milgmolg dæmpe
Kaptajn af Kiel

I vrede svinger han sit sværd
Kaptajn af Kiel
Hans mod er kendt i fjern og nær
Hjælp os at kæmpe
Den milgmolg dæmpe
Kaptajn af Kiel

Hans sværd det kløver den i to
Kaptajn af Kiel
Nu kan vi atter finde ro
For han kan kæmpe
Den milgmolg dæmpe
Kaptajn af Kiel

Den milgmolg har du lagt for fod
Kaptajn af Kiel
Så stolt og stærk
Så brav og god
Hjalp os at kæmpe
Den milgmolg dæmpe
Kaptajn af Kiel

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:44

ID: 6530
Bruger: Amanda N. Rasmussen
____________________________________________________________________________________________
Morgankvadet

Melodi: Come on your blacks and tans
Tekst: Amanda Natalie Rasmussen

I Midterrigets fort
Der hvor natten er så kort
Blev han født
En af Gallmar’s bedste sønner
Og hver gang han drog i slag
Kæmped’ han den hele dag
Mens fjenderne de bad de sidste bønner

Omkv:
Se der en flot soldat
Ja, en stor og stærk krabat
Og hans navn det ligger just på alles læber
Når Sergent Morgan kommer ind
Rødmer hver en kvindekind
Mens mændene de taber deres kæber

Da han voksede som dreng
Blev han længer’ end sin seng
Og snart han skulle i vor hær og tjene
Nu er han soldat for Kiel
Flot og heftig, og viril
Og masser af medaljer han fortjene

Omkv:
Se der en flot soldat
Ja, en stor og stærk krabat
Og hans navn det ligger just på alles læber
Når Sergent Morgan kommer ind
Rødmer hver en kvindekind
Mens mændene de taber deres kæber

Soldaterne fra Kiel
Blanke rustninger og smil
Der kan smelte alle skønne møers hjerter
Og hvis de først får lov
Til at gå og ha’ lidt sjov
Så får de nok de jomfruer, som er der!

Omkv:
Se der en flot soldat
Ja, en stor og stærk krabat
Og hans navn det ligger just på alles læber
Når Sergent Morgan kommer ind
Rødmer hver en kvindekind
Mens mændene de taber deres kæber

Sergent Morgan er vor mand
Og han kæmper hvad han kan
For blod og ære og for fædrelandet
Og hans navn det skal bestå
I min sang det klinge må
Indtil vor verden løber ud i sandet

Nu med node! Melodien kan høres på skjaldesang.dk - dog i midiformat, som ikke kan uploades på dette forum. Men hey, det er bedre end ingenting.

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:45

ID: 6541
Bruger: Kenneth Duborg Ejlertsen
____________________________________________________________________________________________
Så har jeg forsøgt at omskrive den sang som Daniel foreslog. Det er en lidt mere - munter - en af slagsen, og visse personer figurerer meget - muntert - i sangen...

Der sad soldater i gildeshallen
Og lytted' muntre til skjæmt fra skjalden
Et mægtigt højreb på bålet drejed'
De åd og drak- navnlig drak - for meget
For de bar stadig øl ind.

Og hist i gården, ja der ved hækken
stod lange spyde og skjolderækken,
men ingen tænkte på ufredsfærden,
i dag var kampen ej deres verden,
for de bar stadig øl ind.

Og deres fanger sad surt i krog'ne,
Med kast af kødben man holdt dem vågne,
For der var højreb, og der var høj-ræb,
Og der's kaptajn åd med en møggreb.
Og de bar stadig øl ind.

Man slog på skjolde, og skjalden harpen,
Hun sang og skæmted' og var forvarpen;
Det var den jordiske skønne hunskjald,
Men pluds'lig blev kaptajn Darkan hal'gal
Og de bar stadig øl ind.

Han skreg: "Nu springer jeg over ilden"
Til megen uro det straks blev kilden.
Han sprang med kraft, men han var for arrig
Han vælted bålet ned over Kari
Men de bar stadig øl ind.

Da de fik slukket de fæle gnister
Var kaptajn Darkan ble'et olm og bister;
Han vælted' trende mand med sin kølle,
For Darkan var noget af en bølle...
Men de bar stadig øl ind.

Så blev der uro og kamp og kiven,
Selv sergent Gamblit kom ind med riven;
De sled og slagted' og slog hinanden,
Og menig Tjalfe han fik på panden
Men de bar stadig øl ind.

Og Syndflod endte i sulekarret
Og Muireach han, fik sin isse arret;
Da skreg Vilfred, hvis kind var furet:
"Nu vil vi storme til jomfruburet!"
Men de bar stadig øl ind.

Did gik da jagten med slag og slingren,
Kristof faldt ned og brækked' fingren'
Med sprut og spytten som styrtesøer
De styrted' løs på de vakre møer -
Men de bar stadig øl ind

Så kom natten, og månen lyste,
I kæmpers favntag hver jomfru gyste.
Og smækkys gjalded' og kjortler revned'
Og ingen bid of nogen mø blev levnet;
Og de bar stadig øl ind.

Da morg'nen gryed' lå alle udstrakt
Og ingen skåler blev længer' udbragt.
Men da de vågned' og det var silde,
Syn's alle, det var et herligt gilde -
For de bar stadig øl ind.

Du gæve kriger med hul i hjelmen,
du fyldte skæbnen med skæmt og skælven.
Du drak din øl, og så meg'et andet.
Hil dig! Du herlige søn af landet
Og de bær' stadig øl ind

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:46

ID: 6543
Bruger: Søren Amsted Frost
____________________________________________________________________________________________
Vi marcherer ud og spilder fjendens blod
og tvinger alle våbenføre under fod
Vi kæmper alle hvor konges sag
for mærket på våbenslag
vi vil sejre hvor
end vannadon går i krig

Når hornet gjalder klart og rent til slaget ud
så stiller hver en skjoldmand med fornyet mod
vi kæmper alle til sidste mand
så længe skjoldene holder stand
vi der hver og en
når vannadon går i krig

Hvor spydmænd længes alle efter kampens fryd
hvor alle fjenders hoveder brydes mod hvor spyd
vi fylder hurtigt grøften op
med alle faldne fjenders krop
vi besejrer alt
når vannadon går i krig

nu mærker fjenden rædslen vokse i sit bryst
en hurtig død vil føles som en ringe trøst
flygt alle der flygte kan
før vi kan blive din banemand
fjender løb og skrig
at vannadon går i krig

Når fjenden ligger knust og kvast på markens muld
Og vi har vundet endnu mere hæder og guld
Så vender vi alle næsen hjem
Til hyldest sange og ømme klem
Men keder os
Til vannadon går i krig

Ja vi glæder os
Til vannadon går i krig

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:51

ID: 6584
Bruger: Amanda N. Rasmussen
____________________________________________________________________________________________
Hyldestsang til Arkions 3. Flankeenhed
Melodi: Go on home British Soldiers
http://www.youtube.com/watch?v=_KA9QKgcNRM
Tekst: Amanda Natalie Rasmussen (på baggrund af Kenneths fantastiske karakterbeskrivelser)

1.
Vi synge vil om vores regiment
Den Vannadonske hær er frygtet, den er kendt
Med Tarlak i vor ryg
Gør vi Karaks verden tryg
Celestia får fjenders sjæle sendt

Omkvæd (gentages efter hvert vers):
Stik nu af, I kujoner, stik nu af
For I ved jo, at I får det glatte lag
Af den Vannadonske hær
Fra Arkion vi er!
Tredje Flankeenhed tæver jer hver dag!

2.
Kaptajnen er vor klippe, er vor mand
Hård som sten, han vil altid holde stand
Han dræbte med sit blik
Før han ind i kampen gik
Hamrer fjender ned, de er det rene vand

3.
Sergent Morgan synger for i fællessang
Altid forrest, er en helt af første rang
Dog rammes han af magisk frygt/Ofte rammes han af ”frygt”
Ja, hans uheld er forrykt
Flækker sine skjolde gang på gang!

4.
Sergent Gamblit er vor allerstørste mand
Mer’ af højde end af evne og forstand
Halvtredsindstyve alen bred
Fjender ud mod havet skred
Før hans arme og hans spyd trak dem i land

5.
Korporal Akalin, hun er brutal
Kun en tåbe gør den krigerkvinde gal
Når hun ikke går amok
Plejer hun hver såret krop
Og taler i de lærdes store sal

6.
Korporalen Vilfred er skam stor
Og med Gamblit danner han en mægtig mur
Ønsker ofte blot et kram
Men omfavnes man af ham
Må man nok til læge Akalin en tur…..

7.
Menig Dariel står sjældent blot ved skjold
Nej, han burde være på bersærkerhold
Kæmpe skæg og fåreskind
Vejrbidt af en nordlig vind
Og vanvittig som en gal hysterisk trold

8.
Skjoldmand Tjalfe er en meget mystisk mand
Kan det passe af han er af ædel stand?
Om så hans blod er blåt
Kæmper han skam rigtig godt
Han beskytter Kristof, selv i bål og brand

9.
Menig Muireach kan li’/ynder tit at suge ild
Efter røgen kan han gøre alt han vil
Han er en erfaren smed
Frygter ej en smule sved
Der ved essen eller midt i kampens spil

10.
Menig Tosan kendes bedst ved hjelmen sin
Den er prydet med en fjerdusk stor og fin
Glemmer den dog tit i krig
Men han husker den fordi
Møer spørger: ”vil du se på dusken min?”
(det er vel på tide med noget sjofelhed i denne her soldatersang, er det ikke?.. Men sig til, hvis I har bedre forslag.)

11.
Menig Thule, han går forrest i geled
Han står fast, som et bjerg i jorden ned
Han går altid først i alt
Kommer ej når der bli’r kaldt
Taler sjældent, mon han har en tavshedsed?

12.
Menig Erik er lidt stille, men så fast
På kommando har han mangen fjende kvast
Parerer ordrer som soldat
Men spydigheder bli’r fortalt
Så alle stopper op i kampens hast!

13.
Menig Syndflods kaldenavn det passer godt
Drikker lystigt, båd’ med bønder og med drot
Da hans smed sit tøj til fest
Om kap med en tilfældig gæst
Blev han næsten gift, men blev dog kun til spot!

14.
Menig Larry jagter sejren frem for alt
Mange gange har han om sit mod fortalt
Når han ikke braver/praler bredt
Har han i dueller stridt
For han kæmper for vor ære og vort kald!

15.
Menig Kristof er en middelmådig mand
Han fornærmer ofte folk af ad’lig stand
Han er gruppens klodsmajor
Bøder sjældent for sit ord
For han underholder med sin uforstand

16.
Menig Ravn, hun blæser ivrigt i sit horn
I de flestes øjne er det lidt en torn
Men når tiden er korrekt
Sætter vi os i respekt
Når de toner gjalder over markens korn

17.
Menig Rolf han er en værre horebuk
Stikker af fra kampen med en skøge smuk
Finder skatte under græs
Lidt til aft’nens feltmadras
Når han ikke lig’ er sammen med sin stub...

18.
Kari er vor magiske ekspert
Hun kan hele hvert et sår, jeg mener hvert
Hun beskytter Dariel
Så han ikke slås ihjel
Når han går amok i vanvittig bersærk

Omkvædet gentages så mange gange man lyster her til sidst..

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Sange

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 13:33

ID: 13005
Bruger: Nikoline Gilså
____________________________________________________________________________________________
Da teksten til den blev efterlyst til Mythodea smider jeg den lige op her, så der er en sang mere til at gøre hærvejen til lettere <!-- s:) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_smile.gif" alt=":)" title="Smile" /><!-- s:) -->

Melodien findes her: <!-- m --><a class="postlink" href="http://www.last.fm/music/Samantha+Moore ... ntha+Moore ... Oh+Captain</a><!-- m -->

Løjtnant åh løjtnant en fjende er nær
De går over bakken med skjold og med sværd
De står rundt om borgen og flytter sig ej
De ligner ej nogen der går deres vej

[i:pktsu3av]Hold porten lukket og stagerne klar
De får vores brændende pile til svar
Alle må kæmpe hver kvinde og mand
Så længe vi lever så holder vi stand[/i:pktsu3av]

Løjtnant åh løjtnant de kommer hvor vej
Porten står stadig men hjælp kommer ej
Vor forråd er tømte til gulvenes kalk
Og kokken har krydret og råstegt din falk

[i:pktsu3av]Hold porten lukket og nyd hver en fjer
Vi må alle ofre for fjenden er nær
Alle må kæmpe hver kvinde og mand
Så længe vi lever så holder vi stand[/i:pktsu3av]

Løjtnant åh løjtnant de er stadig her
Vi er ikke mange og fjenden er fler
For vidst har vi våben og rustninger nok
Men selv vores rotter er ristet og kogt

[i:pktsu3av]Hold porten lukket de kommer ej ind
Hvor krop kan de knække men ej vores sind
Alle må kæmpe hver kvinde og mand
Så længe vi lever så holder vi stand[/i:pktsu3av]

Løjtnant åh løjtnant vi holder ej stand
Øllet er svundet og vi har kun vand
[i:pktsu3av]Åben nu porten lad mig komme først
Nok vil jeg sulte men ej dø af tørst[/i:pktsu3av]

Post Reply