Skabelse MK III

Her kan du læse om Vannadon lore
Post Reply
Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Skabelse MK III

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 11:20

Topic ID:990
ID: 10138
Bruger: Kenneth Duborg Ejlertsen
____________________________________________________________________________________________
Så skete der det at Kenneth fik afleveret sin eksamen, og samtidig stødte på et gammelt dokument som sparkede til inspirationen. Et par timer senere har jeg nu en revideret skabelsesberetning.

Der sker egentlig det samme, men jeg har tilføjet nogle ting med inspiration fra bibelen. Guderne taler til hinanden og til deres undersåtter. Det hele er inddelt i kapitler og vers, og så ellers nogle andre småting. Den er vist også blevet en del længere.

Jeg håber i synes om det. <!-- s:) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_smile.gif" alt=":)" title="Smile" /><!-- s:) -->

Dette er skabelsesberetningen for det Guddommelige kosmos - Celestia - og den verden vi kalder Log’Narl. Som oprindeligt genfortalt af almægtige Karak ”Navngiveren” til hans hengivne tilbedere, punkt for punkt, i perfekt orden. Fejlfri.

1 Kaos
1.1 I starten var alting kaos, ingen navne eksisterede.
1.2 Op var ned, ned var op, hverken former eller farver fandtes. Der var intet lys, og alligevel var alting oplyst, som var det oplyst af en indre renhed.
1.3 Dette var alting og dette var intet. Dette var begyndelsen og dette var slutningen.
1.4 Rene energier flød i det vide kosmos. Fejlfri, men ej heller perfekte.
1.5 Alt var kaos, kun tomheden eksisterede.
1.6 Fra denne magiske ur-pøl udsprang skaberkraften, den reneste form og den inderste essens af kaos.
1.7 Denne kraft, denne skaberkraft, eksisterede i lange tider.
1.8 Gennem disse tider, udviklede kraften en form, en meget simpel og uorganiseret form, for intelligens.
1.9 Med sin nye intelligens, var skaberkraften i stand til at ændre energier med sin vilje, og den lærte af dette.
1.10 Fra skaberkraften opstod basale essenser, former og begreber, og i et virvar flød de ud i de tomme kosmos.
1.11 Gennem rum og tid fik skaberkraften langsomt struktureret evnen til at tænke klart.
1.12 Med selvbevidstheden kom en dyb og ukendt smerte. Skaberkraften, som nu var blevet en entitet, havde aldrig mærket smerte før.
1.13 Entiteten følte smerte, som blev det revet i stykker. Urkrafterne dansede gennem kosmosset og et lydløst skrig fyldte det tomme rum.
1.14 Entiteten kunne mærke en stor del af sit strukturerede selv, blive adskilt fra sig og forandres.
1.15 Skaberkraften blev delt i to, tilbage var i stedet to usammenhængende dele.
1.16 Således blev urkrafterne, de to entiteter der skulle dominere kosmosset og den kommende verden, for evigt adskilt.

2 Orden
2.1 Først flød de to entiteter side om side i kosmosset, stadig uden form og farve.
2.2 En fejlbarlig moder og hendes perfekte afkom. Stadig forbundne og dog alligevel adskilte, delte entiteterne i dette nærvær både følelser og overfladiske tanker.
2.3 Da moderen forsat kunne mærke sin afrevne del, kunne hun også mærke at denne nye del forandrede sig, langsomt, men sikkert, og den nye entitet udviklede sig til en direkte modsætning af sin moderpart.
2.4 Den nye strukturerede entitet blev mere ordenlig og mere forudsigelig, den blev ligeledes en tænkende kraft.
2.5 Den oprindelige form så nu for alvor, gennem sine mangfoldige sanser, at den adskilte entitet var anderledes, og at de to ikke længere hang sammen.
2.6 Den nye entitet delte ikke den rene kaotiske form med sin moderpart, og den oprindelige entitet følte sig frastødt af sin nye modsætning.
2.7 Den nye entitet udviklede sig hurtigt, da den fra starten besad en stor del af skaberkraftens intellekt.
2.8 Som et afkom af den strukturerede del af skaberkraften, havde dette nye væsen et stort behov for orden, men det kunne ikke formidle dette, væsenet manglede ord.
2.9 Med sit intellekt skabte entiteten ordet og navnet, og med disse værktøjer begyndte det at navngive energierne omkring sig.
2.10 ”Jeg er Karak og det her er Ordet.”

3 Navne
3.1 Først navngav entiteten sig selv, den kaldte sig Karak. ”Karak” var det første navn.
3.2 Karak vendte sig mod sin moder og navngav denne første skabning.
3.3 Herefter fortsatte Karak med at navngive de andre essenser som omgav de to entiteter.
3.4 Moderen følte denne unaturlige udvikling, og blev forarget da Karak gav hende et navn, hun brød sig ikke om at blive kategoriseret. Hun sagde: ”Du mit afkom, du kalder dig selv ved navn. Men du er blot Orden. Forsøg aldrig at tøjle mig med dit urene Ord. Jeg er fri, nu og for evigt.”
3.5 Moderen nægtede at kalde Karak ved sit navn, og kaldte ham i stedet Orden. Karak gav moderen tilnavnet ”Kaos” som betyder ”Fra den som alting oprinder”, som svar på hendes ønske.
3.6 Navngiveren ønskede fred med sin moder. Han sagde: ”Du min moder. Du som alting stammer fra. Vi er en og alligevel to. Sammen kan vi være mere og styre dette kosmos for evigt. Hjælp mig og lad der være fred.”
3.7 Men endnu et navn gjorde blot Kaos mere vred, og hun stred mod Karak hver gang han forsøgte at danne et ord.
3.8 Således modarbejdede Kaos Karak. Hver gang Karak kategoriserede et element eller en essens, ændrede Kaos straks på dennes fom, således at Karak måtte starte forfra.
3.9 Dette modarbejde stod dog ikke på længe, da Karak af natur var dominerende, og ikke fandt sig i at blive modsagt på denne måde.

4 Urkampen
4.1 Som resultat urmoderens evige modstand, opstod den første strid mellem de to entiteter. Striden om retten til udvikling.
4.2 Kaos og Karak satte deres urkræfter mod hinanden, og de kæmpede hårdt og længe om hvem der skulle have herredømmet over elementerne og kosmosset. Af kampen, der varede i æoner, udsprang fantastiske mirakler såvel som uhyrlige mareridt.
4.3 Blandingen af de to entiteters kræfter; Kaos og Orden skabte nye elementer, elementer som i starten ikke kunne forklares.
4.4 En hel verden opstod omkring Guderne og deres kamp. Sådan opstod den uendelige verden Celestia fra urkrafterne.
4.5 I begyndelsen var Celestia tomt og øde, kun essenser og begreber flød.
4.6 Som kampen mellem Orden og Kaos forløb, opstod objekter og elementer i massevis, dog endnu uden rigtig form. Således blev Celestia blev fyldt.
4.7 Ligeledes blev også lyset skabt, og Celestias mange farver sprang frem. De to entiteter sansede hvad deres slagmark var blevet til.
4.8 Kaos blev såret ved synet af denne nye verden. Hun kunne ikke forstå hvordan hendes kraft kunne tappes på denne måde og bruges til at skabe faste rammer for elementerne og sig selv.
4.9 Karak blev meget begejstret for resultatet af deres urkamp, og begyndte straks at forme og navngive elementerne i denne nye verden.
4.10 Kaos blev vred, og med fornyet had slyngede hun sine urkrafter mod Karak i håb om at ødelægge både Celestia og Karak, én gang for alle, og vende tilbage til den evige rene tomhed som var før. Men som en klippe stod Karak fast, og i et sidste møde mellem Kaos og Orden skete der noget uventet da Kaos slyngede sit had mod Karak.

5 Had
5.1 Kaos kastede sig mod Karak, og kollisionen udløste en eksplosion af lys, og den nye verden Celestia rystede.
5.2 Da Kaos og Karak kom til sig selv igen, så de hvad der var hændt. En ny entitet var opstået af deres splid. Karak var hurtig og navngav straks denne nye skabning Tarlak, som betyder Stridens Søn.
5.3 Trods irritationen over navnet, nænnede Kaos alligevel ikke at ødelægge den nye entitet. Hun frydede sig over frugten af deres kamp.
5.4 Kaos skænkede Tarlak evnen til hurtigt at omstille sig og aldrig lade sig kontrollere. Ligesom moderen selv. Karak så dette og gav i stedet Tarlak lysten til at kontrollere andre som han selv.
5.5 Tarlak sagde: ”Jeg er. Jeg ér; fordi min moder hader. Jeg ér; fordi min far hader. Jeg er hadet. Når jeg er vred vil Celestia brænde, og hvorfor skulle en skabning som jeg nogensinde blive glad?”
5.6 Trods Tarlaks medfødte vrede, elskede Kaos og Karak ham, selvom ironien i dette kun fik Tarlaks had til at vokse og Celestia brændte.
5.7 De to skabere glemte deres splid, og frydedes i stedet over deres afkom.
5.8 Tiden gik, og Karak indså at Tarlak skadede Celestia. Men han kunne ikke stoppe Tarlaks vrede, da Kaos' velsignelse beskyttede ham mod kontrol.
5.9 Navngiveren mistede interessen for denne nye krigeriske skabning, som var opstået af urkampen. Karak fortsatte sin mission med at forme og kategorisere Celestia.
5.10 Karak forsøgte også at reparere de skader som Tarlak forårsagede. Men trods Karaks flittighed lå dele af Celestia for evigt afbrandt.
5.11 Karak gjorde alligevel store fremskridt mod sit mål; at Celestia skulle gøres til en perfekt verden, hvor alting havde sin reneste form, selv Tarlaks ild var en del af perfektionen.
5.12 Den nye entitet Tarlak fik således også lov at sætte sit mærke på den nye verden.
5.13 Samtidig med Karaks arbejde, opstod der langsomt en helt ny entitet, ud af Kaos' kærlighed til Tarlak, kombineret med Karaks svigt og fravær.

6 Kærlighed
6.1 Kaos elskede Tarlak for hans kaostiske natur, og denne nye kærlighed flød først ubemærket over Celestia og blev et tænkende væsen.
6.2 Tiden kom, hvor Karak pludseligt fik øje på den nye entitet. Han navngav den Diora, Kærlighedens Datter.
6.3 Karak gav Diora evnen til at styre det, som blev berørt af hendes kærlighed, og Karak brugte Diora til at forme dele af Celestia. De Diora-berørte dele af Celestia blev smukke uden lige.
6.4 Med sit nye værktøj kunne Karak også slukke Tarlaks ild.
6.5 Kaos sansede Karaks misbrug, og hun skyndte sig at give Diora evnen til at være selvstændig og aldrig under kontrol, som hun havde gjort med Tarlak.
6.6 Takket være Kaos sansede Diora nu at hun var blevet brugt som et værktøj. Hun sagde: ”Fader Karak, du som er min navngiver. Du har givet mig det smukkeste navn, og med mine kræfter har du skabt den smukkeste verden. Jeg tilgiver dig dit misbrug, du har for evigt min kærlighed.”
6.7 Med kærlighedens ord mistede Karak kontrollen over Diora, for han havde selv givet hende evnen til at styre den der blev berørt af hendes magt.
6.8 Karak, frarøvet sit nye værktøj, blev vred, men ingen splid opstod, da både Kaos og Karak nu blev påvirket af kærligheden.
6.9 Tarlak som var født af kamp og smerte, blev igen trist over freden. Han så på det Diora-berørte Celestia og væmmedes.
6.10 Tarlak sagde til Diora: ”Verden som jeg var skabt til er forsvundet. Du, mit søstervæsen, må universets vrede falde over dig i al evighed. Mit had er du end ikke værdig.”
6.11 Tarlak brugte for første gang sine kræfter. Han velsignede Diora således, at hendes kærlighed fremover skulle føre til splid og bitterhed. Denne gang fik han sin vilje Celestia skulle igen brænde.

7 Fæstninger
7.1 Spliden mellem skaberne genopstod som Tarlak havde ønsket. Moderens og Faderens kærlighed falmede med Tarlaks velsignelse, Moderen huskede sit had til Celestias form og de to skabere kastede sig mod hinanden i et virvar af følelser.
7.2 De to urskikkelser bekæmpede atter hinanden som i urtiden, men det var anderledes, for de var ikke længere alene.
7.3 Tarlak stod på Karaks side i kampen, for Kaos havde været skyld i Dioras opstandelse, og for det hadede han hende uden lige. Diora kæmpede ikke, hun elskede både Kaos og Karak, og ønskede kun fred.
7.4 Striden var kort. To mod en blev Kaos overmandet. Hun måtte indse, at hun ikke kunne stoppe Karak i udviklingen af Celestia, og opgav kampen.
7.5 Urmoderen brugte sine kræfter til at lave et hul i Celestia og flygtede langt ud i kosmosset. Her kunne hun gemme sig, og praktisere sit kaos i fred, mens hun forsøgte at udtænke en løsning på problemet. Som altid var Kaos' sind for kaotisk til at sammensætte en reél plan, og hun vendte ikke tilbage til Celestia i æoner.
7.6 Karak formede en fæstning omkring Kaos' hul, og som hån gjorde han den gennemsigtig, så hun kunne se hans arbejde.
7.7 Karak var blevet tilfreds med udformningen af sin nye verden. Derfor besluttede Navngiveren sig for at skabe en geometrisk perfekt bolig, en ny verden kun til ham, i Celestias centrum. Fra denne fæstning skulle Karaks essens overse hele Celestia. Han navngav denne nye verden Viden.
7.8 Efter den korte strid var Tarlak igen uden formål. I sin iver for at kæmpe havde han forkortet kampen, og han blev vred på sig selv.
7.9 Tarlak skabte ligeledes, ikke bare en borg, men en anden verden, hvor alting var ubehageligt og aldrig fredeligt, ikke engang de andre entiteter, selv ikke Kaos, turde nærme sig dette sted.
7.10 Karak navngav Tarlaks verden Smerte.
7.11 Diora så ud over Celestia. Hun så at de andre havde låst sig selv inde, og hun blev misundelig over deres kreativitet. Hun ville også skabe en speciel bolig, men en som var mere spændende og fantasifuld end de andres.
7.12 I æoner arbejdede Diora på sin egen fæstning, og hun var meget tilfreds med resultat. Hun havde skabt en verden, den smukkeste i Celestia.
7.13 Denne verden dekorerede hun med grønne skove, brede bugte, store oceaner og kæmpemæssige bjerge. Hun skabte også en sol til at belyse den nye verden, og bad den cirkulere om hendes værk, så hun kunne se det fra alle sider. Således blev dag og nat til.
7.14 Da Diora var færdig vendte hun sig spændt mod Karak og bad ham navngive sin fæstning, men hun ønskede et meget specielt navn, kun det smukkeste han kunne finde på var godt nok.
7.15 Karak brød sig ikke om Dioras forfængelighed, men han var glad for at få den ære, det var første gang en af de andre entiteter havde bedt om et navn. Hendes verden var meget smuk, og han navngav den Log'Narl, som betyder: ”Det Cirkulære Vidunder”.
7.16 Entiteterne tilbragte således i lange tider deres eksistens hver for sig, adskilt af splid, had og forfængelighed.

8 Guder
8.1 Diora, stolt som hun var, gik lange ture i sin smukke verden. Det var under en af disse ture, at hun sandede hvor sørgeligt det var, at kun hende selv skulle skue hendes underskønne værk.
8.2 De andre entiteter besøgte aldrig Log'Narl og dette gjorde Diora trist, de ville ikke dele hendes syn. Diora sagde: ”En så smuk en verden som Log'Narl, kan én ikke nyde alene. Hvor ville det være vidunderligt, hvis blot min broder eller fader ville nyde en gåtur med mig. Så kunne de sanse min fabelagtige kreativitet. Jeg vil have en der både elsker min verden og Jeg.”
8.3 Diora fandt på at lave en helt ny skabning, et tænkende væsen, med en del af sin egen essens. Hun sansede at Karak ikke selv havde fået idéen, og blev meget stolt af sig selv.
8.4 Kærlighedens gudinde ville lave en skabning der kunne vandre i skovene som hun selv. Som kunne nyde en simpel solopgang som var det den første og den sidste, hver gang. En skabning, der kunne frydes over naturen, og leve i harmoni med den som hun selv gjorde.
8.5 Diora ville selv navngive sin nye skabning, inden Karak kunne overtage, og i sin kærlighed til sig selv, fjernede hun bare s'et og kaldte den Elv.
8.6 Diora og Elv gik nu sammen ture på Log'Narl, og Elv elskede og beundrede Diora hver dag.
8.7 De andre entiteter kunne føle denne nye skabning, og de undrede sig. Det var først nu at de sandede at de var Guder og ikke bare entiteter, for de havde magten til at skabe nye entiteter med blot tankens kraft.
8.8 De andre Guder flokkede til, selv Kaos kom frem fra sit skjul. De beskuede denne nye &quot;Elver&quot; som Diora stolt viste frem.
8.9 Det var først da at Karak så potentialet, og faren, i Log'Narl, og han besluttede sig for at skabe et nyt væsen.
8.10 Karak bad Diora om lov til at sætte sin skabning på Log'Narl, og Gudinden gav glædeligt lov, hun var henrykt over denne nye opmærksomhed.
8.11 Den nye race skulle sørge for at holde orden på Log'Narl, som han selv gjorde i Celestia, han skabte en robust og holdbar tjener, han skabte Dværg.
8.12 Dværg så sig om i sin nye verden, og udforskede sit nye territorium.
8.13 Den mere erfarne Elver vendte sig mod sine Guder og bad. Elveren følte sig tom, som om der manglede noget. Noget som selv ikke al hans kærlighed til Guderne kunne opfylde.
8.14 Guderne så på hinanden og, for første gang siden tidernes morgen, var der enighed. Enighed om at der måtte gøres noget, men ikke enighed om hvad der skulle gøres.

9 Livet
9.1 Guderne gik hver til sit og grublede længe i deres fæstninger over en løsning på Elvs problem. Karak var, selvfølgelig, den første til at få en idé. I fællesskab med Diora skabte han Gianna.
9.2 Gianna var en ny Gud, som skulle give racerne liv og sjæl, og gøre dem i stand til at formere sig.
9.3 Gianna lavede straks en mage til både Elv og Dværg, og skænkede hver en sjæl.
9.4 Elveren var taknemmelig for denne løsning, for nu var han ikke længere alene. Selv dværgen virkede tilfreds, da flere vogtere betød mere sikkerhed. Således blev de to racer spredt og befolkede Log'Narl.
9.5 Gianna skabte diverse dyr som elverne kunne jage og leve af i skovene og i havet, og hun skabte svampe og planter som dværgene kunne leve af i bjergene.
9.6 Diora sagde til elverne: ”Elvere. I er mig og jeg er jer. Af min essens er i skabt og i skal ære mig som i ærer mit hjem. Tilbeder i mig skal jeg bringe jer evigt liv, lykke og glæde. I skal aldrig mangle.”
9.7 Elverne gik i skovene. De jagtede dyr på Giannas evige jagtmarker og fiskede i de uoverskuelige oceaner, alt sammen med en dyb respekt for livet som de var blevet skænket af Guderne.
9.8 Elverne havde ikke navne og de havde ikke brug for dem, de kaldte sig allesammen Elv for at hylde Diora, og takkede nej, da Karak ville give dem navne. Der var harmoni blandt elverne.
9.9 Karak sagde til dværgene: ”Dværge. Jeg er Karak Navngiveren jeres Fader. Lad der være orden på Log'Narl. Vogt mod de andre guders gøren, stop en hver uorden i finder, ret en hver fejl der måtte findes. I er Vogterne.”
9.10 Dværgene besteg bjergene, hvorfra de kunne bedre beskue verden, og de gravede sig dybe huler så de også kunne holde vagt under jorden. Karak gav dem alle sammen navne og de huskede dem og skrev dem ned. De glemte aldrig deres forfædres navne som var skænket af Karak. Der var harmoni blandt dværgene og sikkerhed på Log'Narl.
9.11 Tilbage stod Tarlak og Kaos. De to Guder var meget vrede på de andre. Fordi de havde skabt Gianna som de ikke brød sig om, og fordi de ikke selv havde haft lov til at få indflydelse på den nye verden.
9.12 Tarlak, vred som han var, tog i skjul nogle af elverne til Smerte. Han torturerede dem og perverterede dem uden lige, i lange tider, indtil de ikke længere var sig selv.
9.13 Tarlak så i sin vredes rus hvad han havde skabt; en race af forbrændte og forskruede elvere var opstået. Han var tilfreds med sit værk, og smed disse nye &quot;sort-elvere&quot; tilbage til Log'Narl.
9.14 Tarlak sagde til sine skabninger: ”Mørke elvere. Hør mig og forstå: Jeg, Hadets Gud, er jeres nye Herre. Gør min vilje på Log'Narl. Find de andre elvere og had dem, som Jeg hader deres Moder. Find dværgene og strid i mod dem, som Jeg strider mod deres Fader. Vis ingen nåde!”
9.15 De nye mørke elvere gik straks i krig med de andre racer. Således opstod den første strid på Log'Narl.
9.16 Samtidig skænkede Tarlak nogle af sine evner til de nye elvere, til brug, såfremt de anerkendte ham som den største af Guderne.
9.17 For at modvirke den destruktive kraft som sortelvernes præster nu besad, skænkede Diora ligeledes sine evner til enhver gejstlig der søgte at beskytte hendes smukke verden.

10 Døden
10.1 Med krigen opstod der et nyt problem: Hvad skulle der ske med disse nye skabningers sjæle når de døde?
10.2 Guderne var enige, nu for anden gang, om at de ikke kunne skænke dem alle udødeligheden, det ville være at gå for vidt. Karak løste dette problem alene. Han skabte Malrak, Dødens Gud.
10.3 Malrak skulle tage sig af de døde, og bringe orden i balancen mellem livet og den nyankomne Død.
10.4 Karak var omhyggelig i skabelsen af Malrak, han havde lært af sine tidligere fejl og værnede ham mod påvirkning fra de andre Guder.
10.5 Karak sagde til Malrak: ”Du Malrak, skal lede Log'Narls fortabte sjæle i sikkerhed. Vær upartisk i alle sager og udfør dit job med præcision og ildhu. Vig aldrig fra din Vej.”
10.6 Malrak kendte således sit formål, og med det samme han var skabt, tog han alle de dødes sjæle og førte dem over til Celestia.
10.7 Karak så straks at sjælene nu flød i Celestia og ødelagde hans perfekte verden. Karak blev vred, men indså at han ikke kunne stoppe Malrak, jævnfør hans egne ordrer. Han ville tage de Karaktro sjæle til Viden, men kunne heller ikke vriste denne kontrol fra Malrak.
10.8 Han bad derfor Malrak i stedet sende sjælene til enten Smerte eller Viden. Malrak var tilfreds med Karaks forslag, han mente det var godt at dømme de døde.
10.9 Malrak gav dødens gave til udvalgte af Log'Narls befolkning, og kaldte dem Dødens Vogtere. Malrak sagde til dem: ”I, De Udvalgte, har viet jeres liv til at tjene Døden. I alene skal dømme de sjæle der kommer til jer, og sende dem til deres retmæssige skæbne. Husk min lære: 'Vig aldrig fra din Vej.'”
10.10 Vogterne tog sig af sjælene, når de ankom til Celestia og sørgede for at de blev sendt videre til den mest passende fæstning i Celestia, og de lod sig ikke påvirke af nogen guders indblanding. End ikke Karak.
10.11 Sjælene blev sendt til Smerte hvis de havde været onde og til Viden hvis de havde været gode, resten lod de flyde i Celestia.
10.12 Gianna blev forfærdet over Malrak og hans gøremål. Malrak stjal hendes sjæle, som hun sådan holdt af. Selv de fordrejede sort-elver sjæle elskede hun, og hun var bestemt ikke tilfreds med denne løsning. Men de andre Guder havde forbudt hende at gøre skabningerne udødelige.
10.13 Gianna skænkede sine helende krafter, til enhver gejstlig der søgte at fremme livets gave som hun selv, så de kunne forhindre yderligere død.
10.14 Kaos morede sig over dette nye ”Døden” koncept, især fordi denne nye strøm af sjæle forpurrede den orden som Karak havde bragt til Celestia. Endelig fik hun medgang. Hun besluttede sig for at skabe mere krig på Log'Narl. Også fordi krigen i sig selv er kaotisk.
10.15 Kaos skabte en ny og mere brutal race, som var født til kampen. Kaos sagde til dem: ”Krig.”
10.16 Karak og Diora ville forbyde at lukke dem ind i Log'Narl, men Gianna tog dem til sig som alt andet liv, og førte dem ind i Dioras verden.
10.17 Karak navngav dem straks orker, fordi det lød tilstrækkeligt brutalt og grimt til at passe et sådant misfoster.
10.18 Kaos skænkede herefter sine kræfter til enhver der ønskede dem, bonde eller gejstlig, om de søgte at fremme kaos eller ej. Nogle gange endda til folk der ikke ønskede dem. Hendes korrupte evner ville alligevel altid nå netop til hendes kaotiske må.
10.19 Karak indså at det også var på tide at han gik ind i kampen, så Kaos kunne blive holdt tilbage. Dværgene alene var ikke nok. Således blev også hans evner skænket til gejstlige der ville anerkende hans sag.

11 Mennesker og krig
11.1 Der gik nogen tid, og krigen fortsatte på Log'Narl.
11.2 Snart overmandede orkerne andre racer. De var ikke stærkere end dværgene fra bjergene eller klogere end elverne fra skovene, men de formerede sig ti gange hurtigere.
11.3 Elverne var blevet svækket af deres kamp med sortelverne, og sortelverne selv allierede sig med den nye brutale race, fordi de var enige i deres had til resten af verden.
11.4 Gianna indså at noget måtte gøres for at stoppe disse orker, som var ved at dominere Log'Narl, hvis hun skulle bevare livet i de andre racer. Hun sagde: ”Jeg, Gianna, Livets Gud, blev skabt for at værne om Livet. Jeg tog hånd om Elv, og elverne frydedes. Jeg tog hånd om Dværg, og dværgene trivedes. Da de sorte elvere kom til, tog jeg også hånd om dem. Sortelverne bragte Malrak, som stjæler mine sjæle, og jeg tog hånd om orkerne, som nu søger at tage flere sjæle fra mig. Åh, disse forvirrede sjæle. For at bevare liv må jeg nu være medskyldig i at tage liv.”
11.5 I ledtog med Diora, skabte Gianna en femte race som skulle stå imod orkerne sammen elverne og dværgene. Racen som skulle kunne formere sig ligeså hurtigt som orkerne, men som med overlegen intellekt kunne overvinde dem.
11.6 De to Guder bad Karak om at velsigne denne race med sin intellekt, og det gjorde han.
11.7 Tarlak hjalp til i smug, han gav den nye race brutaliteten, fordi han elskede kampen, og han sandede at i længden ville det være godt for ham hvis menneskene vandt. Hvis orkerne vandt ville krigen dø ud, ligesom den gang han dræbte Gudestriden ved at bekæmpe Kaos.
11.8 Selv Kaos brød ind og, inden Karak kunne stoppe hende, velsignede hun den nye race med et sind der altid ville afvige fra sine rammer.
11.9 Således blev mennesket skabt med alle Gudernes indblanding.
11.10 Mennesket gik straks i krig med Tarlaks brutalitet, og Karaks intellekt og den første Storkrig udspillede sig på Log'Narl. Storkrigen som varede i århundreder og endte med at sætte Guderne direkte mod hinanden.
11.11 Urmoderen så denne krig som sin ultimative chance for at skabe evigt kaos, der skulle brede sig til Celestia. Til tider tog Guderne endda form og vandrede i krig på Log'Narl med deres undersåtter.
11.12 Ved krigens slutning fangede Karak Kaos i en veludviklet fælde, og kastede hende tilbage i det hul hun selv havde lavet for mange tider siden. Den gennemsigtige fæstning forseglede han, i håb om at udelukke hende fra Celestia til evig tid.
11.13 Efter århundreders kamp stod mennesket og Orden til sidst triumferende, sammen med de resterende elvere, og kun meget få dværge.
11.14 De mørke racer var blevet slået tilbage.

12 Tidens gang
12.1 I efter-storkrigstiden skete der mange sære ting.
12.2 Menneskene spredte sig drastisk og deres nationer dækkede snart store dele af Log'Narl.
12.3 Langsomt tog Kaos' velsignelse til, og mange af menneskene blev korrupte.
12.4 Menneskene modsatte sig både deres egen slags, elverne og dværgene, samtidig med at de af og til allierede sig med de mørkere racer.
12.5 Guderne skabte stadig af og til nye mærkelige racer, i fællesskab eller uafhængigt. Men Gianna tør ikke længere skænke dem med evnen til at formere sig hurtigt, hun frygter at problemet med orkerne skal gentage sig.
12.6 De døde vendte af og til tilbage til livet, med den melding at de ikke var 'klare' endnu. Men ingen vidste hvad man skulle gøre sig klar til.
12.7 En sjælden gange vendte de døde endda tilbage uden sjæl, for at jage og fortære de levende. Dette medførte mange mindre krige mellem nationerne.
12.8 Således var Log'Narl skabt og racerne der skulle befolke den.
12.9 Til den dag i dag forsøger Karak at skabe orden i Dioras verden, og bekæmpe Kaos' resterende undersåtter hvorend de gemmer sig.
12.10 Diora selv har måttet indse hvordan hendes smukke fæstning er løbet ud af kontrol og hun sørger. Hun vandrer i sine skove, men det siges hun har selskab af den første Elv, hvis sjæl hun narrede fra Malrak.
12.11 Dioras undersåtter kæmper fortsat for at bevare det smukke landskab der engang var hendes. Men skovene bliver færre og færre.
12.12 Gianna plejer alt liv. Hun kæmper for at modvirke Malrak og bevare hendes sjæle på Log'Narl. Gang på gang møder hun dilemmaer, når hendes elskede levende sjæle kaster sig mod hinanden.
12.13 Malrak opretholder dødens neutralitet og leder de afkomne sjæle til Celestia.
12.14 Tarlak forpurrer fred hvorend han finder det, og skaber splid mellem alle levende væsener.
12.15 Kaos, Urkraften, fortrængt af Karak. Hun venter, vred, men indespærret, på at få sin næste chance.

Kaos' oprindelige navn kender kun Karak og nogle få andre udvalgte. Det siges at den der kender navnet bliver sindssyg, og derfor kalder vi i stedet Karaks modsætning for Kaos som betyder: Fra den som alting oprinder.

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Skabelse MK III

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 11:26

ID: 10141
Bruger: Kenneth Duborg Ejlertsen
____________________________________________________________________________________________
Yir. Jeg tænker at vi kunne printe den ud og tage den med rundt til scenarier osv. som en slags skriftrulle eller noget.

Ikke at Kristof er typen der ville rende rundt med den slags, trods han selvfølgelig er Karak tro, men jeg tænker der er folk i gruppen som den vil passe bedre i hænderne på, selvom vi jo desværre ikke har nogen deciderede præste.

Jeg mangler dog at rette stavefejl og lave noget af sproget mere ingame. I skal føle jer meget velkommen til at hjælpe til med at spotte fejl eller finde eksempler på sprog der gøres mere 'bibel-agtigt'.

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Skabelse MK III

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 11:26

ID: 10529
Bruger: Anonymous
____________________________________________________________________________________________
læg den en tur i kaffe natten over og brænd lidt med en lighter så plejer det at se autentisk ud

Post Reply