Slaget om Daioni

Her kan du læse om Vannadon lore
Post Reply
Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:54

Topic ID:767
ID: 6731
Bruger: Christian Andersen
____________________________________________________________________________________________
Dette er en lille fortælling jeg har skrevet og slaget om Dioni da det synes at være vores mest omtalte kamp indtil videre, jeg kan ikke huske alle detaljer eller slaget præcis som det skete, men jeg har prøvet så godt min hukommelse rakte til. Tager forbehold for forkert stavede bynavne og lignende.

Slaget om Daioni

I vores togt for at indsamle rigdom til Kong Arkion forudgående for den store krig mod Sallan A'tel, var vores gruppe ankommet til et fremmet land kaldet legendernes verden. Her var 3 byer Andros, Brenin og Daioni. Hvor vi havde valgt at slå os ned i Andros, men alt det må I høre mere om en anden gang. Her vil jeg fortælle om "Slaget om Daioni" fortalt fra min, Menig Larry's, side.
Der blev kaldt til udmarch på kaptajnens ordre og turen gik mod Daioni. Alle mand kom i fuld udrustning og vi marcherede af sted. Det lod til at det var ærkemagerens anmodning om vores assistance, og en lovning om guld der havde fået den vise kaptajn til at overveje om vi nu endnu engang skulle hjælpe den stakkels ærkemager. Det lod altså ikke til han lige var den type ærkemager, der ville blive fortalt mange historier om når han engang var væk, selvom han nu var meget flink. Nåh ja, men vi trampede lige ind gennem Daionis port uden problemer og stillede op i vores berømte og uigennemtrængelige skjoldmur. Så er jeg ikke helt sikker på hvad det var jeg var vidne til, men der var i hvert fald stillet en gruppe op imod os, en sølle gruppe, men de var nu en gruppe. Og her begyndte nogle af de mest underlige forhandlinger jeg længe har set. Denne gruppe var også betalte soldater og derfor bød ærkemageren dem mere end de fik i forvejen, og de løb straks over på vores side, derefter blev der budt fra den anden side, og de fortsatte på denne måde med at løbe frem og tilbage over marken som en flok høns uden hoveder. Det kom dog ikke til kamp her da der var nogen der fandt ud af vi egentlig ikke var så fjendtligtsindede, så vi fik overtaget byen fredeligt. Ja de var pisse bange for os.
Kaptajnen delte så delingen op i mindre grupper og beordrede os ud til forskellige vagt poster. Jeg blev selv beordret til at holde vagt på vejen der førte op mod karavane kontoret sammen med min buddymakker Mürich og makkerparet Dariel og Syndflod. Her fik jeg den midlertidige kommando da vi ingen overordnede havde. Ikke længe havde vi stået her inden der kom en flok besynderligt udseende mennesker gående, men det var ikke et sjældent syn at se underlige mennesker i det her land. Ikke desto mindre tilbageholdt vi dem, og bad om deres navn, erhverv og ærinde i byen. De blev en smule sure, for ikke at sige meget sure, over vi holdt dem tilbage og begyndte at stå og fable om at de var adelige ligesom de 120 andre vi havde mødt havde gjort. Men vi bevarede det gode overblik og håndterede situationen roligt og organiseret selvom disse skøre folk lyste af raseri. Men hey? de kunne jo bare have sagt hvem de var og hvad de ville.. men nej.. Der samlede sig samtidig flere og flere mennesker ved vores post, og en del af vores tidligere fjender ankom også til stedet.
Det var her vi fik tilkaldt kaptajnen og han samlede hurtigt resten af delingen, da det er sådan nogle situationer som denne vi er trænet til blev vi samlet hurtigt og effektivt kort før Malraks porte åbnede sig, en kamp udfoldede sig og bredte sig ud som ild på en tør mark. Vores position var mindre favorabel idet vi havde fjender på begge sider og vi stod på en sti hvor der lå en bakke på siden så vores fjender kunne cirkle omkring os og få den høje grund. Her begyndte alting at gå meget hurtigt, beserkere fløj rundt om ørene på os, men vi holdt dog linjen indtil en gammel kending, kobberfjæs, fløj ind midt i gruppen i den vildeste kamprus. Det lykkedes mig at få fat i hans arm og vredet hans sværd ud af hånden på ham, kun for at vende mig om og se han straks prøvede at flå spydne fra vores folk. Han fik selvfølgelig ikke fat i nogen, ingen tager spyddet fra en Vannadonsk soldat! Og de fik ham nedlagt uden de store problemer, her husker jeg tydelig korporal Akalins ansigtsudtryk da han prøvede at tage hendes spyd, jeg var godt nok glad for jeg ikke var ham lige dér også selvom han var i besærk. Jeg tror det var omkring dette tidspunkt Sergent Morgan valgte at løbe skrigende bort grundet magisk frygt, han synes at have en tendens til at tiltrække magernes opmærksomhed. Efter linjen var blev brudt blev vi kastet i alle retninger og der var kamp overalt! Jeg tror ikke helt der var nogen der var sikre på hvem der var ven og hvem der var fjende, på et tidspunkt kom "hærføreren" fra vores egen by tonsende ind og huggede både venner og fjender indtil han fik løftet sin hjelm så han faktisk kunne se noget. Men som sagt der var utter chaos og beserkerne gjorde det ikke nemmere! Den eneste måde at fælde dem på var ved fysisk at vælte dem omkuld og holde dem fast mod jorden. Jeg husker tydeligt da Mürich og jeg selv holdt en beserker fast mod jorden, mens kampen fortsatte så tæt på os at jeg ville kunne have taget fat i benene på dem der stod omkring os. Men selvom vi sad der og holdt ham fast og var nemme mål for fjenden, blev ingen af os ramt en eneste gang, for selv i kaos lykkedes det vore kære kammerater at holde fjenden på afstand! Da han endelig faldt til ro sendte vi ham til Malraks rige og kampen kunne fortsætte: Jeg nåede stort set kun at komme på benene før den næste beserker kom flyvende med to økser holdt højt, det lykkedes mig at gribe begge hans håndled og få ham kastet i jorden før han nåede at gøre nogen skade: Her holdt jeg ham mens kampen var begyndt at dø ud ved dens originale kilde. Kampen var rykket længere ind i byen, hvor en nu ikke længere bange, men nu mere vred Sergent Morgan var kommet stormende tilbage for at færdiggøre fjenderne. Skjold og spydfolk kæmpede bravt på denne dag.
Denne kamp var virkelig en symbol på, at selv når der herskede så meget kaos, som der gjorde, bevarede de Vannadonske soldater fra den 3. flankeenhed stadig overblikket og holdt sammen i mindre grupper, da en skjoldmur på ingen måde var mulig.
Da kampen var ved at dø ud og de sidste fjender blev jaget væk og slået ned lidt rundt omkring, fik jeg en dårlig fornemmelse i maven. Jeg kunne nemlig ikke se nær så mange hvide kofter, spyd eller hvide skjolde som jeg gerne ville. Mon mine kammerater lå sårede eller værre rundt omkring på slagmarken blandt alle de faldne?
Kaptajnen kaldte til samling og her forsvandt mine bekymringer stille og roligt da jeg så at alle samlede sig stille og roligt, alle kom frem fra mange forskellige retninger. Selvfølgelig havde jeg ikke behøvet tvivle på mine kammeraters overlevelse, vi er jo trænet godt! Det var virkelig en episk syn at alle mand stod, godt nok noget beskidte at blod og jord, stå og stadig holdt hovedet højt efter kampen.

Efter dette slag var det som om dem fra Daioni ikke på nogen måde havde lyst til at krydse de Vanndonske veje igen!

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 10 Mar 2019, 22:55

ID: 6732
Bruger: Michael Jensen
____________________________________________________________________________________________
Dioni
skide godt fortalt <!-- s:D --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_biggrin.gif" alt=":D" title="Very Happy" /><!-- s:D -->

men har lige en lille ting det først du beskriver med de tosser der løber frem og tilbage skete dagen før ved vores første besøg i dioni hvor ingen rigtig vidste om vi var venner eller fjender..

måden vi tog byen var ved en lid-march ind i gennem porten da alle var samlet på den store bakke og vi valgte at flankere hele bundtet <!-- s:P --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_razz.gif" alt=":P" title="Razz" /><!-- s:P -->

hvor efter at vi blev delt i de mindre grupper og fik områder vi skulle beskytte

men ellers passer alt andet vist meget godt tidslinjemissigt <!-- s:) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_smile.gif" alt=":)" title="Smile" /><!-- s:) -->

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 12:13

ID: 6733
Bruger: Christian Andersen
____________________________________________________________________________________________
Aha, ja der var også nogle ting jeg var usikre på.. men så valgte jeg at digte, og tog de bedste ting jeg lige kunne huske <!-- s:D --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_biggrin.gif" alt=":D" title="Very Happy" /><!-- s:D -->

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 12:13

ID: 6734
Bruger: Christa Lucas Amsted
____________________________________________________________________________________________
Ja, helt sikkert godt skrevet.

Jeg har rettet lidt i stavning og grammatik, jeg håber du kan tilgive mig <!-- s:wink: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=":wink:" title="Wink" /><!-- s:wink: -->

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 12:13

ID: 6735
Bruger: Christa Lucas Amsted
____________________________________________________________________________________________
Dette er Karithalyn Aricana's beretning om slaget ved Daioni

Efter vi var gået ildmarch ned til Daioni, for så at stå klar til en kamp der ikke kom, som jeg var temmelig ærgelig over, var en gruppe af Vannadonske soldater sat til at bevogte porten ind i Daioni, mens en anden gruppe bevogtede vejen ind fra karavane kontroret.

Jeg husker at stå og snakke med nogle af de lokale, for at finde ud af hvad Daioni var for en by, da der lige pludseligt udbrød kamp. Det var ren kaos, og det eneste jeg kunne se med sikkerhed, iblandt alle disse underlige mennesker, var den Vannadonske mur på vejen mod karavane kontoret i udkanten af Daioni, så jeg søgte naturligvis derhen. Der kom fjender både fra højre og venstre og endda også bagfra, og jeg måtte dukke mig for indkomne slag fra mennesker, der var i besærk, da jeg næsten måtte kaste mig til siden, for ikke at blive kvast under Sergent Morgans skjold, da han pludseligt kom blæsende den forkerte vej. Inden jeg kunne finde ud af hvad der var sket, kom Menig Erik også løbende forbi, den forkerte vej. Nu var jeg alvorligt forvirret over hvad der foregik, jeg råbte efter både Sergenten og den menige, men de hørte mig ikke. Jeg fandt kaptajnen, som jeg straks skyndte mig ind bag ved, og begyndte at kaste mine mest frygtelige magier, men de virkede immune overfor mine dem. Så var det jeg mærkede en skarp smerte i min ryg, der umiddelbart efter blev forstærket af endnu et slag i ryggen. Verden sejlede og væltede for mine øjne. Jeg ramte græsset ved siden af vejen. Det sidste jeg så var Menig Synddal siddende på maven af Kobberfjæs, holdende hans arme nede, Kobberfjæs skrigende og bandende, og jeg kan huske at kigge på spydet liggende på jorden foran mig og tænkte at menig Synddal skulle tage og passe på sit spyd, hvorefter verden blev sort.

Et langt øjeblik var alting stille og dejligt; fredeligt. Så mærkede jeg smerten igen, og åbnede mine øjne. Smerten var mindre, men stadig der og Menig Rolf kiggede på mig og spurgte og jeg var ok. Jeg tror nok, at jeg hostede et eller anden om jeg vist nok var nogenlunde ok. Så hjalp han mig op og stå, og jeg kunne se de mange faldne hele vejen rundt om mig, heldigvis var der ingen af de hvide Vannadonske kofter, der lå ned, så det var nok kun mig der var gået ned. Jeg bandede lidt for mig selv over at jeg havde lagt min rustning fra mig i lejeren før vi gik, den går jeg aldrig uden igen.

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 12:13

ID: 6738
Bruger: Christian Andersen
____________________________________________________________________________________________
Helt i orden, da jeg skrev, gik det bare ud på at skrive og ikke stave stave rigtigt eller lave det grammatisk korrekt, det har en en Dansk årsprøve i morgen til at bruge på <!-- s:P --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_razz.gif" alt=":P" title="Razz" /><!-- s:P -->
Men super nice vi også har det fra din Magers side da vi åbenbart har befundet os vidt forskellige steder under slaget, det fedt at høre det fra mere end én vinkel. Og vil nok også rette lidt i min egen da jeg har blandet nogle af hændelserne sammen <!-- s:wink: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=":wink:" title="Wink" /><!-- s:wink: -->

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 12:13

ID: 6739
Bruger: Christa Lucas Amsted
____________________________________________________________________________________________
Jeg kan også have blandet noget sammen, det vil jeg slet ikke afvise.

Men det vi har beskrevet er jo kun 1 slag, der var mange andre der ikke er beskrevet endnu.

Marcel Bang
Site Admin
Posts: 79
Joined: 09 Mar 2019, 21:27

Re: Slaget om Daioni

Post by Marcel Bang » 16 Mar 2019, 12:14

ID: 6767
Bruger: Christian Andersen
____________________________________________________________________________________________
Yes, men vi må jo bare igang på tasterne <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) -->

Post Reply